Brownie med frugtfromage

Opskrift på brownie med frugtfromage - uden tilsat sukker. Det er en lækker, svampet brownie lavet med EASIS Mørk Chokolade og EASIS Perfect Fit som er toppet med en fromage lavet med EASIS Perfect Strø og EASIS Marmelade. Det er en velsmagende og yderst indbydende kage, som du kan servere for dine gæster til enhver anledning.

15 portioner

Ingredienser

75 g margarine
85 g EASIS Mørk Chokolade
45 g EASIS Perfect Fit
1 spsk. hvedemel
3 æg

4 blade husblas
¾ dl piskefløde
225 g yoghurt naturel
25 g EASIS Perfect Strø
85 g EASIS Marmelade

Sådan gør du

1. Tænd ovnen på175° C varmluft
2. Beklæd en springform med bagepapir eller smør den med lidt flydende margarine. Smelt margarine og chokolade i en skål i mikroovnen. Bland mel og Perfect Fit sammen og pisk det i chokolademassen. Derefter piskes æggene i et ad gangen.
3. Hæld dejen i springformen og bag kagen i 17-20 minutter. Kagen skal kun lige være gennembagt. Lad derefter kagen afkøle helt.
4. Læg husblassen i blød i vand i ca. 5 minutter.
5. Pisk fløden til flødeskum og tilsæt yoghurt, Perfect Strø og marmelade og pisk igen i 1-2 minutter. Hæld vandet fra husblassen og kom husblassen i mikroovnen i få sekunder. Hæld det i frugtfromagen, mens der røres kraftigt.
6. Kom frugtfromagen oven på den afkølede kage og stil den i køleskabet i 1-2 timer, til fromagen er stivnet..

Servering
Server eventuelt med friske bær.

Næringsindhold pr. portion (75 g):
Kcal 170
Protein 5,2 g
Kulhydrat 4,4 g
Fedt 13 g
Kostfibre 9,8 g
Relaterede varer
Luk