Cremelinser

Opskrift på cremelinser uden tilsat sukker. Det er en sprød mørdej med fyld af en lækker vaniljecreme lavet af EASIS kagecreme. En cremelinse er en simpel, men virkelig lækker kage. Server fx til kaffen eller som dessert. Du kan også fylde med chokolademousse for at få mere en "chokoladelinse" eller "chokoladesnitte".

(12 portioner)

Ingredienser:    
Dej:    
90 g EASIS Perfect Fit    
190 g hvedemel    
90 g margarine    
Korn af 1 vanillestang    
2 æg    
   
Creme:    
1 brev EASIS Kagecreme (pulver)    
2,5 dl vand    
   
Glasur:    
75 g EASIS Perfect Florsød (1/2 pose)    
1/4 dl vand    
   
   
Sådan gør du:
1. Mel og Perfect Fit blandes godt sammen og margarine smuldres i.    
2. Vanillekorn og æg piskes let sammen og blandes med de tørre ingredienser. Er dejen for tør kan den tilsættes 2 tsk vand.    
3. Dejen rulles ud i ca. 1/2 cm tykkelse og udstikkes til 24 bunde med en diameter på 4,5 - 5 cm.    
4. Sæt bundene på en bageplade med bagepapir og bag dem i 10 min. ved 200 grader. Lad bundene køle helt af.    
   
5. Cremepulver og vand piskes godt sammen og kommes i en sprøjtepose.    
6. Fordel den færdige creme på 12 af bundene og placer de resterende 12 bunde ovenpå cremen.    
7. Opløs Perfect Florsød med 1/4 dl vand og fordel glasuren ovenpå de 12 linser.    

Tips:
Skal det være ekstra lækkert kan du smøre hver bund med lidt EASIS Jordbærmarmelade.
Relaterede varer
Luk