Filocigarer med marcipan

Opskrift på filocigarer med marcipan uden tilsat sukker. Det er en slags dessert forårsrulle lavet på filodej med fyld af EASIS Marcipan og EASIS Mørk Chokolade. De er dejligt sprøde og velsmagende og kan med fordel serveres med is - eller som de er til dessert.

2 personer.

Ingredienser:
50 g filodej
30 g EASIS Marcipan
½ appelsin (øko)
1 tsk smeltet plantemargarine
30 g EASIS Mørk Chokolade
Friske bær

Sådan gør du:
Læg filodejen fladt ned. Riv skallen af appelsinen og pres lidt saft ud. Bland skal og appelsinsaft med marcipanen og rul massen ud til tynde pølser. Rul pølserne ind i filodejen. Pensl kanterne samt ydersiden med det smeltede fedtstof.
Bages ved 200 grader i ca 10 minutter, til filocigarerne er gyldne og sprøde.

Smelt chokoladen over vandbad og dryp det over cigarerne.
Server med bær.

Næringsindhold pr. portion (105g):
Kcal 244
Protein 5,7 g
Kulhydrat 21 g
Fedt 14 g
Kostfibre 9,2 g
Relaterede varer
Luk