Flødeboller med hindbær

20 stk. à 50g

Ingredienser
150 g EASIS Marcipan 60% mandler
2 bægre pasteuriserede æggehvider
100 g EASIS Perfect Fit
1 tsk. citronsaft
60 g friske hindbær
85 g EASIS Mørk chokolade
Et nip salt

Sådan gør du
Rul marcipanen ud så tykkelsen bliver ca. ½ cm.
Stik marcipanen ud i cirkler med en diameter på ca. 4 cm.
Tilsæt et nip salt til æggehviderne og pisk dem stive.
Tilsæt gradvis EASIS Perfect Fit til massen og fortsæt med at piske i ca. 10 min. til du har en stiv marengs. Citronsaften tilsættes til sidst i piskningsprocessen.

Læg et skyllet hindbær på hver marcipanskive. Kom marengsen i sprøjtepose og sprøjt først lidt marengs ind i hindbærret for at lime det fast til marcipanskiven. Sprøjt herefter den resterende marengs ud over hver marcipanbund, så der dannes en pæn top. Kom toppene i fryseren (så er de nemmere at håndtere, når de skal overtrækkes).

Smelt chokoladen over et vandbad og overtræk flødebollerne med chokolade.
Stil flødebollerne på køl indtil chokoladen er fast.

1 flødebolle indeholder
131 kcal
8 g fedt
5 g kulhydrat
16 g kostfibre
3,6 g protein

Næringsindhold Pr. 100g
Energi 1094 kJ / 261 kcal
Fedt 16 g
- heraf mættede fedtsyrer 4,7 g
Kulhydrater 10 g
- heraf sukkerarter 2,8 g
Kostfibre 32 g
Protein 7,1 g
Salt 0,11 g