Halloween Kage

(18 portioner)

Ingredienser:
1 pk. EASIS Chokolade (kagemix med chokoladesmag)
1 pk. EASIS Pistacie (kagemix med pistaciesmag)
2 x 1,5 dl vand
2 x 4 spsk. neutral olie

Sådan gør du:
1.  Tænd ovnen på 170 grader. Kom kagemixene i hver sin skål og bland hver kagemix med 1½ dl vand og 4 spsk. olie. Rør de to slags deje let i max. ½ min. (de må ikke piskes, da det kan ødelægge den færdige kage).

2. Smør en springform (ca. 26Ø) med lidt margarine eller olie. Tag 2 grydeskeer, én til hver slags kagedej. Tag en skefuld Pistacie kagedej og kom den i midten af springformen. Bank springformen let i bordet, så dejen breder sig lidt ud. Tag en skefuld Chokolade kagedej og kom den oveni skefulden med pistacie kagedej. Bank springformen let i bordet. Tilfør skiftevis en skefuld Pistacie kagedej og en skefuld Chokolade kagedej. Slut af med en skefuld Chokolade kagedej.

3. Med en lille kniv trækkes den sidste skefuld Chokolade kagedej fra midten af springformen og ud mod siden af springformen, så det kommer til at ligne et 'edderkoppespind'.

4. Bag kagen i midten af den forvarmede ovn i ca. 30 min. Brug ikke varmluft, da kagen bliver svær at få gennembagt.

5. Tag den bagte kage ud af ovnen og lad den afkøle til du kan røre ved formen. Tag derefter kanten af springformen.

6. Når du skærer kagen, skulle der gerne være en flot marmorering af Pistacie og Chokolade.

Servering:
Server kagen som den er med et glas varm EASIS Kakaodrik eller EASIS Solbærsaft til.

Næringsindhold Pr. 100g
Energi 1170 kJ/280 kcal
Fedt 10 g
Kulhydrater 30 g
- heraf sukkerarter 4 g
Kostfibre 22 g
Protein 6,5 g
Salt 0,9 g