Jordbær Drøm

Her får du opskriften på jordbærdrøm: en lækker cheesecake lavet med EASIS Chokolade Cookies som bund og med en lækker topping lavet med jordbær. Kombinationen heraf giver en god, sprød bund og en sød topping. Det er en no-bake kage, som blot skal sætte sig på køl. Du kan for eksempel servere den som dessert eller til kaffe.

(12 portioner)

Ingredienser
75 g jordbær
4 blade husblas
1 pakke EASIS Chokolade Cookies (132 g)
45 g smør
3/4 dl (75 g) piskefløde
240 g fromage frais
30 g EASIS Perfect Strø
90 g EASIS Jordbær marmelade

Sådan gør du
1. Skær frugten i mindre stykker.
2. Fyld en lille skål med vand og læg husblassen i blød.
3. Beklæd en springform (ca. 20 cm i diameter) med bagepapir.
4. Kom EASIS Chokolade Cookies i en frostpose og knus dem ved at rulle med en kagerulle over posen.
5. Smelt smørret i microovnen eller i en gryde, og bland det derefter med raspen af cookies.
6. Fordel raspen i springformen, og tryk det godt ned hele vejen rundt, og sæt det herefter i køleskabet.
7. Pisk fløden til flødeskum.
8. Pisk fromage frais, EASIS Perfect Strø og EASIS Jordbær Marmelade sammen i et par minutter med en håndmixer.
9. Knug vandet fra husblassen og smelt det i en skål i microovnen et par sekunder eller over et vandbad.
10. Hæld den smeltede husblas i fromage frais blandingen lidt af gangen, mens der piskes med håndmixeren.
11. Vend forsigtigt flødeskummet i fromage frais blandingen til det er en jævn masse.
12. Rør halvdelen af frugten i massen og hæld den ovenpå cookies bunden i springformen.
13. Fordel herefter resten af frugten ovenpå massen som pynt.
14. Sæt kagen på køl i 2-3 timer (kagen kan holde sig ca. 3 dage på køl).

Variationsforslag
Du kan f.eks. bruge EASIS Blåbær eller Solbær Marmelade og blåbær eller solbær i stedet for jordbær.

Tilberedningstid /Arbejdstid
Ca. 3 timer / 25 minutter
Relaterede varer
Luk