Kagemand eller - kone

Opskrift på kagemand eller -kone afhængigt af hvem kagen skal laves til. Opskriften baserer sig på boller overtrukket med glasur og med flot pynt - selvfølgelig helt uden tilsat sukker. Opskriften er perfekt til fødselsdage og er pyntet så fødselaren også kan blive fejret med farver og manér.

12 portioner

Ingredienser:
1½ dl skummetmælk
50 g gær
½ tsk salt
30 g rapsolie
1½ æg
30 g EASIS Perfect Fit
ca 200 g hvid hvedemel
ca 200 g hvedemel

PENSLING:
½ sammenpisket æg

PYNT:
100 g EASIS Perfect Florsød
Forskellige frugtfarver
15 g EASIS Bolsjer (efter eget valg)
100 g vingummi uden tilsat sukker

Sådan gør du
Lun mælken til fingervarm. Rør gær, salt og olie i. Rør æggene i. Bland mel og Perfect Fit i en skål for sig og vend det derefter i blandingen. Ælt til du har en jævn og elastisk dej. Lad dejen hæve tildækket på et lunt sted i ca 40 minutter. Ælt dejen igen og form dem til små boller der lægges på en bageplade med bagepapir på. Læg bollerne, så de former en dreng eller pige og pensl med æg. Efterhæv i en halv time. Bag ved 180° i ca 15 minutter til bollerne er gyldne og føles gennembagt. Køl bollerne af på en rist. Rør EASIS Florsød med citronsaft eller vand og farv med forskellige frugtfarver.

Dekorer kagen med glasur og vingummi.
Knus bolsjerne og brug disse som hår.

Næringsindhold pr. portion (80 g):
Kcal 186
Protein 6,6 g
Kulhydrat 34 g
Fedt 4,0 g
Kostfibre 9,6 g
Relaterede varer
Luk