Skotske æg med røget hellefisk

Du kan også komme kødfars om ægget i stedet for fisk. Normalt frituresteges skotske æg, men du sparer rigtig meget olie ved at ovnbage.

1 portion

Ingredienser:
2 æg
50 g røget hellefisk
2 spsk hakket persille
friskkværnet peber
20 g rasp
5 g rapsolie
1 tsk EASIS Tomat Ketchup
lidt grøn salat

Sådan gør du:
Kog det ene æg i 6 minutter og afkøl det hurtigt i koldt vand. Pil herefter ægget.
Fisken køres sammen med persille og peber i en minihakker. Det pillede æg pakkes ind i fiskefarsen.

Det andet æg slås ud i en skål, og det farserede æg vendes i. Rasp og olie blandes.
Det farserede æg vendes heri.

Ægget bages nu på bagepapir i ovnen ved 250° i 5 minutter. Server straks med grøn salat og lidt ketchup.

Tip: Når du blander olien i raspen, i stedet for at stege i den, så bruger du meget mindre olie.

Næringsindhold pr. portion (210 g):
Kcal: 368
Protein: 21 g
Kulhydrat: 17 g
Fedt: 23 g
Kostfibre: 2,1 g

Næringsindhold Pr. 100g
Energi 175
Fedt 11,2 g
- heraf mættede fedtsyrer 2,3 g
Kulhydrater 8,1 g
- heraf sukkerarter 0,99 g
- heraf sukkeralkoholer 0 g
Kostfibre 0,98 g
Protein 10 g
Salt 0,67 g

Relaterede produkter