Kransekage

Kransekagemasse
500 g EASIS Marcipan
2 pasteuriserede æggehvider (ca. 85 g)

Glasur
100 g EASIS Perfect Florsød
Lidt vand

Pynt
50 g EASIS Mørk belgisk chokolade

Rør æggehvider og marcipan godt sammen. Ælt blandingen godt til kransekagemassen er ensartet. Sæt massen på køl i ca. 30 min.

Rul kransekagemassen til jævne lige pølser med ca. 1,5 cm tykkelse. Saml herefter pølserne til ringe med følgende diameter: 13 cm, 11 cm, 9 cm, 7 cm, 6 cm, 4 cm. Slut af med at lave en kugle til toppen.

Form med fingrene ringene således, at de får en trekantet form. Vær opmærksom på at ringenes overflade skal være plane.

Bag kransekageringene i ovnen ved 190 grader i ca. 10-12 min., til de er let gyldne. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle helt af inden de pyntes med chokolade og glasur.

Smelt den mørke chokolade og fordel, med en pensel, chokoladen på bundene af kransekageringene. Lad chokoladen stivne helt inden ringene pyntes med glasur.

Bland Perfect Florsød med vand og hæld massen i en sprøjtepose. Ringene dekoreres med glasuren og sættes derefter ovenpå hinanden. Afslut med kuglen.

Næringsindhold Pr. 100g
Energi 1376 kJ/329 kcal
Fedt 24 g
- heraf mættede fedtsyrer 3,2 g
Kulhydrater 27 g
- heraf sukkerarter 2,3 g
- heraf sukkeralkoholer 18 g
Kostfibre 19 g
Protein 10 g
Salt 0,03 g